For lidt over en uge siden holdt jeg min første tale i anledningen af min fars 70 års fødselsdag (se her) 
I dag, efter at være blevet rørt dybt af anden årsag, blev jeg inspireret til at skrive den tale til min mor, som jeg aldrig fik holdt for hende. Jeg har læst den højt for hende, og vinden og englene har overbragt den til hende.
Til ære for min mor, deler jeg den også her:
Kæreste søde dejlige mor.
Dette er talen jeg aldrig fik holdt for dig mens du levede!
Efter jeg holdt min tale for far, fik jeg lyst til også at holde en tale for dig.
I dag er det lidt over 14 år siden at du valgte at forlade den fysiske organisme, der i 52 år havde været udtryk for din smukke sjælsgnist på jorden, og i næste 30 år som min mor
Til december er det 67 år siden at du kom ind i denne verden, hvor du oplevede og skabte så meget
Uanset hvor du er nu, og hvordan du nu udtrykker den unikke del af Guddommen og Universet som du er, så ved jeg at disse ord når dig i det kærlige sjælsaspekt som du er
Kæreste mor,
Tak for at være min mor.
Tak for alt du gav til familien, til verden og til mig.
Tak for at stille den del af dig til rådighed, der blev til “mig”, og gav mig muligheden for at udtrykke mit sjælsaspekt igennem denne udgave af mig her på jorden.
Tak for at du gennem din “fysiske” død lærte mig at leve, og lærte mig at elske endnu dybere.
Tak for altid at elske mig som den jeg er.
Tak for alt det du bragte til alle de mennesker du berørte i din levetid, og nu berør igennem Henrik og jeg, og alle de mennesker som vi berører igennem vores hjerter.
Kæreste mor,
Jeg elsker dig! Og ønsker dig alt det bedste der på nogen måde måtte være til din rådighed. Må din sjæl blive overstrømmet af dem samme kærlighed du så generøst delte ud af til andre, og må du i al evighed være elsket og velsignet!
Tak
