Jeg erkender at jeg har en forkærlighed for smukke ting, og derfor er jeg ret vild med notesbøger fra Paperblanks. Jeg skriver ret meget i hånden i det daglige. Poesi, tanker, følelser, inspirationer osv. Normalt skriver jeg bare på ganske almindelig A4 blokke, men særlige emner får særlige notesbøger. Fx er min præstindebog med noter om ritualer osv en af disse smukke notesbøger.
Jeg har også købt en til min Assisi tur, men sjovt nok har jeg haft svært ved at tage hul på den. Jeg nænnede det ikke. Den var jo så pæn og ren, hehe.. men en notesbog uden noter er jo ikke en notesbog, så nu har jeg brudt modstanden på uperfektheden og dermed skabt den smukkeste perfekthed, nemlig den der rummer alt
Så her et billede af bog og min første “note”