Glædelig Beltane og fuldmånedag ❤ ❤
Fordi jeg (i forhold til solhøjtiderne) følger de lidt ældre traditioner før vores nuværende kalendersystem fejrer jeg Beltane omkring den 5. maj, der ligger midtvejs imellem forårsjævndøgn og sommersolhverv.
Beltane eller majfest, som den sikkert har heddet på dansk, også før dette kalendersystem, er en tid hvor naturen eksploderer i al sin kraft. Der er særlig fokus på befrugtning og nydelse. Efter en lang vintersæson er safterne på deres højeste i både planter og dyr (inkl. mennesker).
I de gamle førkristne traditioner blev der skabt rigtig mange børn denne aften/nat og mange ”ægteskaber” blev bekræftet eller genbekræftet på denne dag ❤ En dag der skabte en særlig velsignelse til barnet og/eller ægteskabet.
Der er en helt særligt høj livsenergi i perioden rundt omkring den 5. maj (ca 5 dage før og efter), og urter mv er særligt potente også på dette tidspunkt.
I dag er det så også samtidig Wesak fuldmåne som er endnu en kraftfuld højtid med ekstra stærk energi, så energien for at afslutte og sætte i gang er mega stærk og støttende i dag og i morgen lørdag.
HVIS IKKE NU – HVORNÅR SÅ? ❤
Alt er i frit fald og i fri opdrift for tiden. Bare kig på verden omkring dig. Uanset hvor meget vi forsøger at holde fast i status quo så smuldre det imellem fingrene på os. Derfor er det så vigtigt at gøre sig klart hvad vi er færdige med og hvor vi gerne vil henad (retning, ikke punkt!) ❤
Og nu er tiden så exceptionel moden til at vi gør det!
Rigtig god fornøjelse og velsignet Beltane og Wesakfuldmåne ❤ ❤ ❤