Onsdag før påske var jeg, i forbindelse med et kursusforløb, til en fantastisk session med en vis kvinde i København, der endnu engang mindede mig om mig selv og mit budskab til verden. Selve sessionen var ”for my ears only”, men det der er relevant for denne historie er at den bl.a. efterlod mig med ønsket om at få en sten/krystal der hedder Obsidian.
På vej hjem fra sessionen lavede jeg en mental note (og et stærkt indre ønske) om at jeg skulle finde en Obsidian når jeg kom retur til Jylland. Jeg vidste ikke hvordan den ser ud, men vidste at den er sort.
Dagen efter tog jeg direkte videre på kursus, og glemte det igen. Jeg delte ikke mit ønske med nogen eller fortalte omkring min session.
Fredag aften i en fuldmåne meditation på kurset fik jeg ind at jeg skulle lave en speciel ceremoni for mig selv lørdag aften, og fik også ind at der skulle være 3 vidner. På kurset, der var fyldt med skønne mennesker, fik jeg en aftale i stand med 3 forskellige mennesker der gerne ville være mine vidner. Jeg havde allerede via meditationen fået ind hvordan ceremonien skulle være, så i løbet af lørdagen brugte jeg lidt tid på at skrive de ord ned jeg gerne ville læse op som en del af ceremonien om aftenen.
Lørdag aften oprinder, og efter en rigtig smuk gralsaften mødes vi 4 mennesker ude på græsplænen i mørket til min ceremoni. Det var en rigtig smuk og kraftfuld ceremoni, og efter ceremonien siger den ene af mine vidner at hun har en gave til mig.
Frem fra hendes lomme tager hun en rund sort krystalkugle som hun lægger i mine hænder. Jeg er stadig høj efter ceremonien og dens indvirkning på mig, men idet kuglen lander i mine hænder siger jeg højt ”det er jo en obsidian” samtidig med at jeg får totalt kuldegysninger over hele kroppen – sådan en sitren som når noget lige falder i hak.
Jeg spørger hende om hun ved hvad det er for en sten, men det ved hun ikke. Hun havde spurgt indvendigt hvilken hun skulle give mig og hun var blevet guidet til denne, selv om hun egentlig ikke havde lyst til at give mig en sort og mørk sten til lige netop denne ceremoni. Men hendes guide havde ”holdt fast i” at det var den rette sten til mig.
Jeg står fuldstændig overvældet over min manifestationsevne – og må endnu engang erkende at det vi sender ud kommer til os når vi er klar til at modtage det samme sted som det er sendt ud.
Da jeg kommer hjem får jeg af en af mine krystal-venner at vide at det er en Golden Sheen Obsidian :-D WOW for en manifestation – og tusind tak til Universet og min veninde for at lytte til den indre guidening så jeg fik den krystal jeg havde bedt om :-D 
Billedet er af den modtagne krystal, der er en lava-glas-art, og, for mig, totalt umulig at fotografere uden at alle omgivelserne bliver spejlet i den. Men her er den uanset – min nye følgesvend(inde).
