En sød lille oplevelse jeg havde for nyligt, der viser en af forskellene på hvordan vi ser på penge.
Her for nyligt var jeg inde i en genbrugsforretning for at kigge efter en lille kobbergryde til at bruge til ritualer når jeg skal brænde ting af. Jeg ved ikke hvorfor det skal være kobber, men det kan jeg mærke det skal.
Da jeg kommer ind finder jeg ikke nogen kobbergryder, men til gengæld har de to fine i messing (tror jeg det er). Jeg tager de to med op til den ældre mand der sidder ved bordet, og spørger hvad de mon koster. “10 kr. stykket” svarer han – “jamen så tror jeg at jeg skal have dem begge” siger jeg, men i samme øjeblik får jeg øje på noget der ligner kobber, får mumlet “lige et øjeblik”, og skynder mig over til hylden for at se hvad der mon gemmer sig der.
Der finder jeg så en fin og lidt større gryde i kobber – lige som jeg gerne ville have det. Jeg tager gryden med over til manden og siger “Hvad koster denne gryde mon?”. “Joo”, siger manden “den er jo noget dyrere end de andre fordi den er større”. Nå, tænker jeg, jamen så er vi nok oppe i 50 kr. eller lignende, men siger ikke noget.. “Joo”, siger manden igen, “den kommer altså til at koste 15 kr. fordi den jo er større”.
Haha – jeg var så tæt på at bryde ud i grin derinde midt i butikken, men holdt mig i skindet og sagde “jamen så vil jeg gerne have den ene af de små messinggryder og så denne kobbergryde.”. “Så bliver det 25 kr.” siger manden og putter pænt gryderne i en pose.
Og jeg lunter smilende ud af butikken med to nye “gamle” gryder, og med endnu et minde om forskellen vi tænker på penge 
På billedet ser du de to famøse og skønne gryder 
