Skyerne har lagt sig over Herning og omegn. Bag skyerne kan jeg se smukke dejlige broder sol, pulserende som et hjerte der banker.
Mens toget kører gennem landskabet, får solen mere og mere overtaget, for til sidst at varme mine kinder og resten af mit ansigt med sine smukke varme bløde stråler.
Landskabet udenfor skifter hele tiden, mens rejsen med toget bringer mig nærmere min destination. Solen bevæger sig så langsomt hen over himlen at jeg med mit blotte øje ikke kan se dens bevægelse, blot mærke det smukke liv den konstant minder mig om.
Kun de pulserende kærlighedsstråler, der konstant sendes ud til alle på jorden uden bedømmelse og vurdering, vidner om det smukke store lysvæsen, som solen også er bag sit fantastiske fysiske ydre.
Uagtet de andre passagerer ryger mine hænder automatisk op til hjertet, og jeg fordyber mig i kærlighed og taksigelse til min smukke broder og guide, solen. At være med og i lyset, at være taknemmelighed og kærlighed, at bare være. Åhh det er en guddommelig gave og velsignelse.
Snart fejrer vi solens årlige genfødsel her på den nordlige halvkugle. Snart fejrer vi at lyset på jorden bliver stærkere og stærkere. For nogle et fysisk cyklisk fænomen, for andre et årligt mirakel, der på magisk vis minder os om livets uendelige cyklus og balance på en og samme tid.
Uanset om det fejres 21.12, 24.12 eller 25.12, er det den samme energi det ligger bag. Fejring af lysets tilbagekomst. For nogle i form af flere soltimer, for nogle i form af fødslen af en lille dreng, for nogle i form af øget indstrømning af kærligheds energi fra Universet, og for andre noget helt fjerde eller femte.
Senere på min togtur forsvinder solen igen bag et tæt dække af skyer. Men det betyder intet, for jeg mærker stadig den kærlighed, lys og varme, der udstråles fra det store fysiske lysvæsen, som solen er i vores univers.
Tak!!
