Solens stråler falder smukt på de højeste træer i skoven bagved hvor jeg bor.
Jeg havde egentlig sat mig udenfor for at læse lidt, nu hvor sommeren er kommet lidt tilbage igen.
Mine øjne fanges af det betagende lys der sker i mødet mellem dagens sidste solstråler og trætoppene. Et smukt gyldent lys stråler rundt om træerne, og pludselig trækkes min opmærksomhed ind i skovens væren.
Væk er lyden af biler der kører forbi ude på vejen. I stedet mærker jeg de store gamle træers ro. En ro der med en blid kalden lokker mig til at slippe dagens hektiske ”beat”, og får mig til at lande dybt i hjertet.
Stille…
Stilhed…
Selvom jeg er bevidst om at der er lyde omkring mig, så hører jeg kun træernes hvisken gennem bladenes bevægelser – ”Kom hjem, kom hjem, kom hjem…..”
Lige så stille forsvinder solen bag horisonten, og det gyldne lys over træerne mindskes indtil det er helt væk.
Nu går naturen i seng, og lykkelig er jeg, fordi jeg fik lov at overvære dette gyldne øjeblik.
Jeg elsker når træerne synger for mig!
