Nogle gange får vi undervisning i vores drømme – det fik jeg i nat :-D
Havde en spøjs drøm i nat. Husker ikke så meget af den længere, men et sted i drømmen opdager jeg, at da jeg tager mine bukser af, er begge mine ben overdækket med snegle i alle mulige størrelse – den største er 25 cm i længden og med sneglehus – og så er der mærkværdigvis også et par skildpadder (tja, det var jo en drøm).
Det pudsige er, at i drømmen har jeg slet ikke mærket at alle disse snegle sad på mine ben. Det var først da jeg tog bukserne af, at jeg opdagede dem. I drømmen skyndte jeg mig selvfølgelig at fjerne dem alle fra mine ben, så snart jeg så dem. Selv om jeg elsker alle dyr, så var det alligevel lidt for voldsomt, og en smule ulækkert, med alle disse snegle på mine ben – selv i drømmen ;-)
Det blev også klart for mig i drømmen, at det handlede om ”snyltere”, og at lektien var at “snyltere” godt kan være der selv om vi ikke kan mærke dem eller se dem. I drømmen blev ”snylterne”, eller ”de energi-drænende”, symboliseret med en masse snegle og et par skildpadder (hehe morer mig stadig over skildpadderne). I virkeligheden kan de ”snyltere” vi ikke ser og mærker være alt lige fra mennesker i vores liv der dræner os på den ene eller anden måde, til ting vi gør fordi vi tror vi har lyst til dem, selv om vi egentlig dybt inde i hjertet ved at vi skal bruge vores energi på hjertets vej.
I drømmene var skildpadderne de lette at få af, det var de ”snyltere” der blot sad løst fast. Sneglende repræsenterede de mere klistrede – altså dem der sidder lidt bedre fast, og hvor der skal gøres lidt mere for at få dem af.
Uanset om det er den ene eller anden form for ”snyltere” vi har, så er det vigtigste at vi bliver klar over dem. Så længe de er usynlige og vi ikke kan mærke dem, så kan vi ikke gøre noget ved dem. Men så snart vi får klarhed på at de er der, kan vi også gøre noget ved dem.
Har du mennesker i dit liv der dræner dig, så du ikke har den energi du gerne vil have til det du brænder for?
Er der ting du gør fordi de er spændende, men som måske egentlig føre dig længere væk fra din vej? Og dermed gør at du ikke har så meget energi til det dit hjerte virkelig brænder for?
Jeg har igennem de sidste år især været opmærksom på de drænende og de berigende mennesker i mit liv – at finde balancen. For det er helt ok at der er mennesker i vores liv der har brug for os, og dermed bruger af os i periode. Balancen er klart det vigtigste.
For mig personligt handler det rigtig meget omkring de ting og interesser, jeg vælger at bruge min energi på. Jeg er af person enormt nysgerrig, og elsker at lære nye ting, og bliver også let inspireret i kortere perioder af ting der dukker op i mit liv. Udfordringen er, at være klar på om det jeg gør bringer mig tættere på min sjælsvej eller om det bringer mig længere væk fra min sjælsvej. En proces jeg allerede er blevet meget mere opmærksom på de sidste par måneder, og som i den grad er blevet understreget af undervisningen i drømmen :-D
Så dagens spørgsmål må være:
Det du gør, bringer det dig tættere på eller længere væk fra din sjælsvej?
Og er du klar over hvad din sjælsvej er?
Selv om jeg var hurtig til at fjerne sneglene mv i drømmen, så tager det nok lidt længere tid her i den virkelige verden. Men jeg er taknemmelig for undervisningen, og er nu blevet endnu mere opmærksom på vigtigheden af det.
I kærlighed
PS – jeg glæder mig til at høre dine kommentarer til dette, så skriv endelig nedenfor hvis du føler for det ♥
Jeg har flere gange igennem livet måttet afslutte venskaber, med bedrøvelse, fordi jeg mærkede at relationen drænede mig fuldstændig for energi og “trak mig ned”.Det var grænseoverskridende, men nødvendigt.
Efter en lang og sorgfuld proces omkring mit barn med handicap, er jeg ved at genfinde min glæde ved ting og gøremål i livet. De sidste 3 år har jeg bygget mit liv, mine gøremål, arbejde, kort sagt ALT op omkring hvad der passede bedst i forhold til minsøns hverdag. Det kunne ikke være anderledes. Nu er den tunge grå sorgfulde “tåge” ved at lette, min søn trives og tingene er faldet på plads for ham. Da det gik op for mig at nu ville tingene løse sig, og min søn fik den hjælp han har brug for og det hele lysnede, var det som om jeg slap komtrollen, og SÅ brød hele det indre, højspændte følelsregister sammen. Da jeg efter nogle uger sidder sammen medmin læge, spørger han mig hvad der gør mig glad. Jeg svarer, som de fleste andre nok gør, at det gør mig glad når min familie er rask og glad osv. “Nej, nej, hvilke ting gør dig glad? Hvornår mærker du glæde der kun har med dig at gøre”? Jeg var egentlig ret rystet over at jeg ikke kunne svare på det! Jeg har tænkt meget på det efterfølgende, og jeg har stadig ikke rigtig fået føling med hvad der gør mig rigtig glad, hvad gør jeg for at glæde andre, og hvad gør jeg udelukkende for min egen skyld. Mit næste fokus de kommende måneder skal være at finde ud af hvad der gør mig glad, at opdage hvad jeg gør for at glæde andre, og hvad jeg gør fordi det er godt for mig selv.
Håber mit skriv giver mening. Jeg synes bare det er tankevækkende at man kan komme så langt væk fra sig selv, at man ikke kan føle egne behov længere.. Nåå men, trods alt,,,håber I alle får en rigtig dejig weekend!