På en uge er vejret trådt fuldt ind i efterårets stemninger her i det svenske. Sidste weekend var der omkring 18-19 grader og sol, og i går måtte jeg have vinterjakken på for første gang efter sommeren, da temperaturen kun var på 8 grader. Selv varmen er nu blevet tændt i det fine lille grønne træhus her på bakketoppen.
Selv om jeg stadig elsker at være ude i haven og i naturen, så trækker husets varme og læ også, og det er jo nok derfor at vi især på disse nordlige egne trækker os mere og mere ind i vinterhalvåret, og dyrker de indre sysler i stedet.
I dag er det Ærkeenglen Mikaels Dag, og jeg har lyst til at dele en lille tekst jeg skrev om denne dag i magasinet Prana tilbage i efteråret 2018.
Må du gå styrket ind i gensynet med din indre verden og de indadvendte stunder som vinterhalvåret inviterer til 
”Fra gammel kristen tid er Ærkeenglen Mikael blevet fejret i slutningen af september med Mikkelsdag. Man fejrer Ærkeenglen Mikaels kamp mod dragen og hans sejr over det ”onde”. Fra år 813 fejrer man ham den 29. september, hvilket skyldes datoen for indvielsen af den første romerske Mikaelskirke.
Allerede fra Harald Blåtands tid blev denne fejring holdt i hævd, og op i middelalderen var denne dag den vigtigste høstfest, og den har formodentlig i begyndelsen ligget ganske tæt på efterårsjævndøgn som en sammensmeltning af Asa-dyrkningen og den af Harald Blåtand nyindførte kristendom.
Indtil 1770 var Mikkelsdag en officiel helligdag. I Danmark er denne dag ikke så kendt mere, men i fx Rudolf Steiner-institutioner gør man stadig den dag i dag meget ud af at mindes denne festdag.
I sommertiden er mennesker ikke så bevidste om den indre verden. Vejret er godt, og de fleste af aktiviteterne foregår udenfor. Når mørket igen bliver stærkere omkring efterårsjævndøgn, vender den indre verden ”stærkt” tilbage, og derfor var det passende at placere festen for Ærkeenglen Mikael, ham, der sejrede over det mørke ved at bekæmpe dragen, netop her.”
Velsignet dag til jer alle
