HISTORIEN

I dag og i morgen er det tiden, hvor det, i den nordiske (kirke)tradition, er allehelgensaften og allehelgensdag. Oprindeligt var dette en dag, der blev fejret med hedenske traditioner og fejringer, indtil kirken valgte at flytte deres allehelgensdagsfest 13. maj til denne dag.

I vores moderne tider er denne dag kommet til at handle mere om de ting der skræmmer, men det er faktisk det stik modsatte af intentionen med denne dag og hele den energi, der ligger på dette tidspunkt i årets kredsløb.

I gamle dage fejrede kelterne denne dag som nytårsaften – helt tilbage til før vores nuværende kalender, og derfor er det nærmere 5. november end 1. november, da man dengang anvendte månen, solen og stjernerne til at identificere solhøjtiderne.

Det keltiske nytår er også kendt som Samhain (udtalt saa-vin), og var oprindeligt en fejring og mindelse af dem, der var døde det forgangne år. Her sad man i rundkreds rundt om bålet og hver sjæl/person blev nævnt og mindet. Der blevet fortalt gode historier og minder om de pågældende. Det var en aften blandet med glæde og sorg.

DET ENERGETISKE PERSPEKTIV
(og hvordan vi kan bruge disse gamle traditioner til at blive bevidst om energierne i vores tid)

Jeg er født i dette liv med et energifelt af viden om disse gamle traditioner. Med en stærk opkobling og tilknytning til den keltiske ypperstepræstinde-tradition er jeg i mit liv trådt ind på den vej med denne viden, samtidig med at jeg har en lyst til at føre disse gamle traditioner op til vores tid og gøre dem brugbare.

Den 5. november ligger midt imellem efterårsjævndøgn og vintersolhverv, og er indgangen til mørket og det dybeste indre. Denne periode varer indtil vintersolhverv, hvor lyset fødes på ny.

Hvis vi skal sammenligne det med et tidspunkt i månens cyklus, kunne man kalde det sortmånen, eller i døgnets cyklus den mørkeste time før lyset bryder frem. Det er i den periode, hvor det er mest mørkt her på vores nordiske halvkugle.

Den samme cyklus minder os om nødvendigheden af hvile og tilbagetrækning i både døgnet, måneden og året.

Mørket er sårbart for mange. Det er stilhed, hvor alle tanker og følelser kan høres og mærkes. Men mørket er nødvendigt. Stilheden og hvilen er nødvendigt. Og selv om der i mørket kan mærkes meget, både ens eget og andres, så er det også her, at vi samler energi og styrke, både i det indre og i det ydre.

Vinterhalvåret er indtræden i den feminine energi. Efter et halvt år i den maskuline udadvendte og skabende energi, kalder moderen os tilbage til skødet. Det feminine er blidt, blødt, omsorgsfuldt og modtagende, men det er også vildhed, transformation og ødelæggelse; fra liv til død og død til liv.

Nu har vi 1½ måned i mørket. I november har buske og træer tabt alle deres blade, de flerårige planter har trukket sig ind på de indre planer, og naturånderne har trukket livsenergien ned i jorden. I naturen er der nu pause, død og i det ikke-fysiske en genskabelse.

I den gamle præstindetradition ville denne måned være en blanding af indre fordybelse og klargøring til, at vi skulle kunne klare os til vinteren, der er på vej. Årets høst blev opgjort og lagret på bedste vis, så vi kunne have mad, indtil de nye grønne planter spirer i foråret. Brændet blev stakket op, så der også kunne tændes bål.

Og i vores indre gjorde vi klar til pausen og muligheden for nye (sam)skabelser i det nye solår. Vi kultiverede mulden i vores indre tempel (hoved/hjerne) til tiden efter vintersolhverv, hvor himlen og energien er helt åben til at hente visdom ned og vores sanser ekstra skærpede pga. mørket omkring os.

I nutiden er dette ikke på samme måde presserende. Vi kan gå ned i supermarkedet og købe de ting, vi har brug for dag til dag, vi tænder nemt for varmen i vores bolig, og den indre fordybelse skøjter vi let henover, fordi det er lettest ikke at skulle forholde os til de ting, der er derinde.

MEN hvad nu, hvis vi skulle?

Hvad nu, hvis det nye år kunne bestemmes og skabes af det, vi gør nu – den næste halvanden måneds tid?

Og hvad nu, hvis mørket er vores ven og ikke en, vi frygter?

Der findes mange redskaber til, hvordan vi fordyber os i os selv og hvordan vi bliver venner med mørket. Der må den enkelte finde sin vej. Til december guider jeg flere rejser ind igennem mørket til indtrædelsen i det nye solår. Men det skriver jeg mere om en anden dag.

Jeg ønsker dig en velsignet indgang i mørket! Må det blive en smuk tid med mulighed for fordybelse, hvile og måske endda lidt værdsættelse af det vi trods alt har adgang til i disse moderne tider. Både mad, lys, varme og muligheden for fordybelse.