Nu er jeg jo ikke liiige normalt den friske a-menneske-type, så de tidlige kirketjenester som fx. laudes regner jeg ikke med at komme så meget til, men heldigvis ligger søndagsmesserne på forskellige tidspunkter, så man kan nå det selv om man som jeg er en smule b-menneske 
Normalt foretrækker jeg at vågne stille og roligt og bruge et par timer til bare at være mig, men i formiddags, mærkede jeg en pludselig indskydelse til at gå til søndagsmesse, så på med det lange tøj (knæ og skuldre skal være dækkede), noget hurtigt morgenmad, og så af sted i kirke.
Søndagsmessen foregik i den smukke overkirke i Basilika di San Francesco (se billedet) og var en utrolig smuk oplevelse. Der var den smukkeste sang til, og selv om jeg ikke forstår ret meget af det italienske (kan dog genkende et par ord), så nyder jeg bare at stå og mærke stemningen og energierne. Er dog glad for at jeg sad nede i den 2. halvdel af kirken, da de ikke ligefrem er tilbageholdende med røgelsen oppe foran, og som duftesensitiv kan det godt være lidt overvældende, selv om det også er en smuk tradition.
Efterfølgende gik vi i lange køer ud af kirken, og næsten ude af kirkens grund får jeg et dask på min ene balle. Jeg vender mig om, samtidig med at ordet “Scusi” kommer ud af munden på den broder der går lige ved siden af mig. Totalt barnligt kommer jeg til at grine højt, for det allersidste jeg ville have forventet i Assisi var at blive dansket i numsen af en broder/munk (griner stadig nu hvor jeg skriver det). Jeg er selvfølgelig godt klar over at det var et uheld, men det var nu altså morsomt alligevel. Han siger en masse på italiensk (som jeg egentlig gerne ville have kunnet forstå), men jeg må bare sige at jeg desværre ikke forstår italiensk, så han stopper talestrømmen.
Og således startede sådan en højhellige søndag her i det smukke dejlige og lækre Assisi
Ønsker jer den smukkeste og kærligste søndag derude
Kærligste knus og masser af kærlighed herfra
