Jeg har tre steder jeg anser som mine favorit steder her i Assisi, men jeg tror at hvis jeg skal vælge et yndlingssted i Assisi, så er det San Damiano hvor dette billede er taget i går. Og især oppe i søstrenes sovesal nyder jeg at sidde og bare være i energien. De fleste går bare igennem, og det har da også taget mig nogle besøg at turde tillade mig selv at sidde der. Helt inde ved væggen, for ikke at genere nogen.

Jeg har nu været i Assisi i 3 uger og er gået ind i den sidste uge, hvor hver dag bliver den sidste ugedag i denne omgang. Jeg bekymrer mig ikke så meget over om det er sidste dag i det hele taget, men fyldes til gengæld daglig af en enorm taknemmelighed over det fantastiske liv jeg har formået at skabe bl.a. med mine længere ophold i Assisi.

Assisi går dybt, især hvis du tillader det, så det har været en rejse i de højeste skylag, og også ned i nogle af de mønstre der hidtil har levet uforstyrret i mit indre, men som nu er blevet bevidnet. Der har været tårer af den dybeste lykke og tårer af smerte. Og jeg elsker og værdsætter begge dybt  Og dette er ikke bare ordgejl til glæde for andre, jeg mener det dybt oprigtigt!!

Jeg har vandret både på de ydre veje i Assisi og omegn, og på de indre veje i mit eget indre. Et liv i flow hvor hver dag har skabt sig selv med lige netop de oplevelser der skulle ske den dag.

Jeg er forandret, måske ikke i det ydre, men i mit indre landskab. Jeg har fået mange erkendelser, og har skrevet flere historier, som måske/måske ikke bliver samlet i en lille bog sammen med min første pilgrimsrejse hertil i foråret.

Tanker om hvad jeg gerne vil se igen inden jeg rejser hjem i næste uge tager form, og en form for plan er langsomt ved at dannes for de sidste dage.

Jeg er taknemmelig – TAK TAK TAK     

Image may contain: 1 person, smiling, sky, house, outdoor and close-up