2017 har været et interessant år for mig, hvor jeg har fået muligheden for at dykke ned i dybet af mit hjerte, og flyve højt på himlen med de smukkeste hjerteoplevelser   Begge utroligt smukke gaver   Og alle de oplevelser har ført mig til hvor jeg er nu

Nu er jeg landet et nyt sted i hjertet og sjælen, hvor jeg på ny skal til at lære mig selv at kende. Som at vandre hen ad en sti, og pludselig blive løftet af et pust fra vinden der løfter mig op på en ny smuk vej. En vej som jeg kun har kunnet ane, men nu skridt for skridt får lov at betræde.

En vej hvor personlighedens rumsteren ikke længere får lov at styre hvor jeg går hen, men hvor jeg lytter til de små ”hvin” derfra, og med et kærligt og trygt ”Jeg har hørt dig”, tager den i hånden og viser hvad der sker når vi sammen tør gå bagved de automatiske reaktionsmønstre.

En vej hvor de værktøjer jeg tidligere har brugt ikke længere virker, og hvor de ting og oplevelser jeg tidligere har brugt som ”tidsfordriv” ikke længere giver samme glæde. Mit hjerte og min sjæl kræver en helt ny form for dedikation til livet, og min sjælsopgave.

Det er en vej hvor jeg må aflevere min gamle kappe med tak for lån, og iføre mig den nye smukke kappe, med alle de finurlige utroligt smukke symboler og indvævninger som jeg endnu ikke ved hvad betyder.

En vej hvor jeg skal give slip på alt det der ikke længere giver mening og glæde på den nye vej. Fordi forandringen er sket så ”pludselig”, og uden at jeg lige lagde mærke til øjeblikket, har jeg heller ikke nået at tage tiden til at sige farvel. Så de første skridt på denne smukke dejlige nye fantastiske sti jeg har fået lov at betræde, bliver en blanding af ih og åh over alt det smukke og ubeskrivelige, og tårer og taknemmelighed over de afslutninger og afrundinger der skal laves for at jeg kan træde fuldt ind på vejen.

På en måde føler jeg mig lidt som et barn der har første dag i skolen. En helt ny verden, som jeg ikke kender endnu, venter. Et helt nyt sæt af leve”regler” skal udfolde sig, mærkes og udforskes. Som et lille barn sidder jeg med den smukke pakke i skødet. Forventningens barnlige glæde mens jeg stille og roligt løsner båndene om pakken med mine fingre, imens gaven åbenbares for mine strålende og forventningsfulde øjne.