Egentlig skulle jeg bare have et stykke papir af min veninde, og skynde mig videre, fordi der var en butik der lukkede tidligere end de andre, men jeg valgte alligevel at sætte mig ned på gulvet (fordi jeg stadig havde sko på) med ryggen op af væggen for at snakke med både min veninde og pigen.Der gik kort tid så sad hun (den snart 6 årige 
) på skødet af mig og slængede sig ind til mig så vi sad hjertecenter mod hjertecenter (hendes ryg mod min brystkasse), mens hun viste mig en malebog hun havde fået, og hvad hun havde skrevet og tegnet i den.
Denne siddeposition starter og skaber afbalancering og ro mellem voksen og barn (og selvfølgelig også mellem voksen og voksen), så det var en win win for os begge. I vores nærvær, væren og nærhed, blev mit system mere afslappet og harmoniseret på samme måde som også hun nød kontakten.
Det endte med at jeg sad der i over en ½ times tid selv om jeg jo egentlig skulle både ditten og datten. Men i nuet blev nærvær og tilstedeværelsen mellem mig og hende vigtigere end hvorvidt jeg nåede at købe en bestemt ting der på ingen måde var livsvigtig.
Taknemmelig for disse små nærværs-øjeblikke Husk at nyde øjeblikkene, og især med børnene omkring dig – de bliver så hurtige store
