Om en uge er det efterårsjævndøgn, tiden hvor nat og dag bliver lige lange. Herfra vinder mørket frem indtil vintersolhverv, hvor solens timer når sit laveste, og solen igen begynder sin årsrejse ♥

For ikke så lang tid siden måtte jeg overgive mig, og tænde for radiatoren, da luften blev lidt for frisk (= kold) i vores lejlighed, og samtidig har jeg næsten lige taget bikinien af tørresnoren efter vi i var på stranden et par timer for at suge den sidste sol, varme (25 grader) og havbad til os inden efteråret vejrmæssigt satte ind.

Vores liv vil altid være fyldt med kontraster. På samme måde som årstiderne skifter hvert eneste år, og på samme måde som døgnets rytme skifter i løbet af dagen/natten, på samme måde har vi kvinder fx vores månedlige rytme som månen, og alle levende mennesker/væsener har rytmen igennem livet med barndom, ungdom, voksendom og alderdom.

Ofte kommer vi mennesker let væk fra den naturlige rytme i vores evige behov for kontrol og for at styre hvordan vores liv og verden skal være. Men uanset hvor meget vi forsøger at kontrollere eller styre, så ligger rytmerne altid inde bagved. Dagen går – tik-tak tik-tak. Året går – tik-tak tik-tak. Og livet går….

Snart nærmer efterårsjævndøgn sig. Efter forårets og sommerens mere hektiske og udadvendte aktiviteter er det nu naturligt tid for at vi (og naturen som vi jo er en del af) begynder at trække os indad. Det er en helt naturlig proces i mennesker at gå indad og reflektere, men rigtig mange tillader det ikke, fordi vi ofte har for travlt eller egentlig ikke har lyst til at mærke efter hvad der er derinde. Det er lettere at løbe videre og lade være med at mærke efter.

Men naturen er nu engang sådan indrettet at vi er cykliske væsener, så uanset hvor meget vi kæmper imod, så fungerer kroppen og det menneskelige sind som det gør. Derfor er det vigtig at give tid til og respektere det træk der er indad hvor vi får et rum og en tid til at reflektere over det der er sket det sidste halve til hele år i vores liv.

  • Er vi egentlig der hvor vi gerne vil være?
  • Har vi fulgt en vej der føltes let og ligetil, men egentlig drejede et andet sted hen end der hvor vi egentlig ville?
  • Hvad kunne vi tænke os at gøre anderledes? Ikke nødvendigvis lige nu, men fremover.
  • Tillader vi os selv at holde pauser og reflektere? Eller løber vi af sted hele tiden?
  • Tør vi kigge indad og se på de ting der nærmest ”råber” på vores opmærksomhed, eller gør vi alt hvad vi kan for at undertrykke det, fordi det ikke er så rart at kigge på?

Efteråret repræsenterer alderdommen. Ikke for os mennesker nødvendigvis, men i årets cyklus. Her kigger vi tilbage på livet med vinterens fødsel og første barnlige skridt, forårets ungdommelige kådhed og nyopdagelser, og sommerens ”voksen”tid med udadvendte aktiviteter. Vores held er at livet (som regel) ikke slutter efter efteråret, men at vi år efter år får endnu en cyklus med fødsel/barndom, ungdom, voksendom og alderdom. Livet er som et spiralkredsløb, der giver os mulighed for år efter år at gennemgå de samme processer, men med mulighed for at gøre det på en ny måde.

Nu begynder tiden til at reflektere. Det er helt naturligt for vores system at gå indad og ikke være så aktive, og det er så vigtigt at vi husker at tillade det også! OG når vi gør det, så kommer der efterhånden en meget større lethed med at mærke efter i os selv om vi er der hvor vi gerne vil være, og at mærke efter hvornår det fx er tid til at dreje ned ad en anden sti eller tage en helt ny retning i livet.