Hvem er jeg? Hvad er jeg? Spørgsmål som de fleste af os mange gange i livet er blevet stillet af andre, og måske også har stillet os selv. Turen rundt i hovedet (og måske hjertet og maven) for at finde det mest fyldestgørende svar, har aldrig, for mig, givet det jeg ønskede at kunne svare. For hvem er jeg egentlig, og hvordan ved jeg om det jeg tror jeg er, virkelig er den jeg er?
Et par gange i mit liv har jeg tænkt, NU ved jeg hvem jeg er, nu mærker jeg det ”hele”, for så igen efter en periode at finde ud af at jeg nu alligevel manglede en del af mig selv. Tilbage i marts måned lavede jeg, i forbindelse med et feminint business forløb jeg går på, en fin øvelse, hvor jeg fandt ud af hvad det var min opgave var, og hvad jeg gerne ville fokusere på – i mit firma især. Så det satte jeg i gang. Undervejs har der været små hint og tvivl om retningen, men sådan har det egentlig været hele mit liv, og det var alligevel så små at jeg fortsatte, for det var jo det jeg gerne ville.
I midten af september måned fik jeg en fin business coaching, hvor jeg skulle ind og mærke min mission, mit budskab og min målgruppe i forbindelse med min virksomhed. Og det gik op for mig, at jeg vidste det ikke!!! Jeg vidste ikke, hvad jeg havde lyst til. Det var både en stor sorg for mig, og samtidig en meget stor gave for mig, for i processen der fulgte i de næste par uger, gjorde at der pludselig kom en meget vigtig side frem i mig, som jeg tidligere har ”glemt”, lagt låg på eller måske bare ikke været klar til at tage ind før nu.
Sandheden er, at jeg havde glemt præstinden i mig. Den store fine fantastiske smukke del af mig, der altid har været, men ikke rigtig har fået plads før i dette liv. Kun i meget meget små doser, og slet ikke hvor jeg har været opmærksom på, hvor stor den del egentlig var, og er, af den jeg er.
Dette startede en rejse for mig, hvor jeg undersøgte forskellige måder, skoler og retninger at ”lære” at være præstinde. Ingen af dem føltes rigtige for mig, men jeg følte samtidig jeg skulle gøre ”noget” for at få den del af mig helt integreret og ind under huden, så vi kunne leve samlet og i enhed, i det jeg gør her i livet.
Efter en rigtig god mastermind på mit businesshold, og flere ”tilfældige” udtalelser fra mennesker indenfor få dage, blev jeg klar på, at alt det jeg søgte for at integrere præstinden, har jeg allerede inden i mig. Jeg skal bare ”turde” tro på at jeg selv kan, og at jeg allerede er det. Hvilket jeg jo godt ved, men så alligevel åbenbart ikke nok til at have troet på det tidligere ;-)
Jeg besluttede mig for at gen-”indvie” mig selv, som præstinde af Gaia. Med inspiration fra tidligere tiders præstinder, og en fin telefonsnak med en fantastisk kvindelig shaman jeg kender, besluttede jeg mig for at min første ”indvielse” skulle være i vandelementet. En indvielse der både skulle være en form for dåb, da jeg jo var ved vandet, og samtidig et aktivt ja til den opgave jeg allerede en gang har påtaget mig inden jeg trådte ind på det fysiske plan og ind i denne krop jeg har nu.
Den 8. oktober er min fødselsdag, og i år blev det også dagen hvor jeg valgte at sige aktivt JA til Universet, til kærligheden, og til min opgave. Jeg har en dyb dyb kærlighed til jorden, til væsenet Gaia der har den fysiske krop Jorden, som er det fysiske udtryk vi kender hende som, og den vi mennesker lever på og i. Og jeg har en dyb kærlighed til alle de levende væsener der er her på jorden, og det er til dem, til jer, at min største kærlighed er. Ikke den der kærlighed hvor man ønsker noget igen, eller stiller betingelser for at give, men den der ubetingede kærlighed. Den kærlighed der bare er, og som kun blive større og større ved at blive givet, mærket og følt.
I går blev jeg døbt i Vesterhavet, fysisk alene på det område af stranden, men omringet af utallige ikke-fysiske væsener, der var kommet for at overvære og bevidne min ”dåb”, og mit ”bryllup” med kærligheden. I 10 grader og med bare fødder i vandet, blev jeg ”gift” med kærligheden, vandet og vandelementet. Selv om det var en smule grænseoverskridende at stille det hele op, at forberede og udføre ritualet med alt det jeg havde valgt der skulle til, så gjorde jeg det uanset at andre måske/måske ikke kunne se mine handlinger. Min kære smukke ven Solen var kommet for at lyse på begivenheden, og mine kære ven vinden blæste blidt denne dag, og det var et smukt øjeblik, og et smukt ritual. Denne dag sagde jeg JA til at leve ud fra mit sande jeg ♥ ♥
Jeg har i tidligere inkarnationer været præstinde i mange forskellige ”retninger”, men dem jeg forbinder mig mest med i denne inkarnation – i dette liv – er kontakten til Isis (den egyptiske gudinde og moder for livet), Avalon og Atlantis. Jeg er præstinde af Gaia, og det er til hende og alle jer levende væsener at jeg nu fuldt har lagt mit JA, og mit virke. For jeg er kærligheden, jeg er glæden og jeg er taknemmeligheden <3 Disse tre energier er vejen, er livet – er budskabet for og fra mig ♥
Har jeg så nu fundet min sande vej? Jeg har i hvert fald fundet det der er sandt for mig lige nu, men jeg er også klar over at dette kun er begyndelsen på rejsen, og at det herfra kun bliver større og større, og mere og mere smukt. Især hvis jeg husker at tillade mig selv at bare være i flowet, og altid lytte til min intuition, og ikke lade mig påvirke af alle de forskellige kasser, som nogle mennesker kunne ønske at putte mig i. For kan jeg nu både have eget regnskabsfirma, og være præstinde af kærligheden samtidig? Ja, det kan jeg godt, for begge energier er en del af mig, og jeg er lige nøjagtig den unikke del af Universet, som jeg skal være. Jeg er lige nøjagtigt den fine finurlige puslespilsbrik, som jeg har sagt ja til at være, og hvis jeg ikke var den, ville denne brik jo mangle.
Sandheden er vel egentlig at vi altid er på vej til den største og bedste udgave af os selv, og at titler eller mærkater dermed altid vil være midlertidige. Det er min overbevisning at vi altid er den største og bedste udgave af os selv, som vi kan udleve i dette nu. ”Udviklingen” kan kun gå frem, og ikke tilbage.
Så nu ved jeg hvad jeg gerne vil (lige nu), jeg vil leve ud fra mit sande jeg, og på vejen måske inspirere dig til også at leve dit liv ud fra dit sande jeg ♥
Masser af kærlighed til dig ♥
(Billedet er taget lige efter ritualet ud over Vesterhavet)
