Jeg øver mig hele tiden i at blive en bedre udgave af mig selv, og selv om internettet (og herunder de sociale medier) nogle gange udtrykker nogle (for mig) trælse tendenser, så nyder jeg egentlig også de muligheder det giver

For mig giver Facebook fx mulighed for at dele min kærlighed og min inspiration samt mulighed for at lære både igennem andres og mine egne delinger på private sider og i grupper Det er et magisk univers, når jeg vælger at fokusere på det

Jeg har flere gange stødt på billeder/historier med de 3 vigtige spørgsmål vi kan vælge at stille os selv inden vi taler:

– Er det sandt?
– Er det venligt?
– Er det brugbart?

Jeg indrømmer ærligt, at der er indlæg i min Facebook news feed (husker ikke lige det danske ord, for jeg har FB på engelsk), hvor jeg har lyst til at skrive kommentarer på, men pga. ovenstående 3 spørgsmål ikke gør det.

Der er ikke tale om ukærlige kommentarer jeg har behov for at ytre, men jeg har på et tidspunkt besluttet mig for at øve mig i ovenstående, så når jeg støder på disse (hvilket sker ;-) ), så skriver jeg nogle gange et svar/kommentar, og inden jeg trykker “enter”, så læser jeg det igennem igen og stiller de 3 ovenstående spørgsmål. Er det sandt? Er det venligt? Er det brugbart? og som regel så sletter jeg det igen. For dybest set, så er det som regel bare min holdning jeg udtrykker, og den er ikke altid brugbar for det andet menneske. Den kan måske både være sand og venlig, men alligevel ikke nødvendigvis brugbar 

Jeg oplever heldigvis sjældent at folk føler behov for at fortælle mig hvordan jeg skal være, og når de gør så vælger jeg ikke at gå med på legen, for jeg vil ikke spille det spil om hvem der har mest ret  Jeg ved hvad der er bedst for mig, og som regel ser jeg kærligheden bagved svaret fra den anden (der er dog også gange hvor jeg bare må undres og lade den ligge) 

Så hvorfor deler jeg dette?

Fordi jeg lige netop har taget mig selv i at stille spørgsmålene ubevidst, så måske andre kan have glæde af disse 3 spørgsmål lige som jeg har   

Og fordelen ved dette medie er at vi ikke behøver at svare med det samme, hvilket betyder vi kan nå at fundere over de 3 spørgsmål, hvilket kræver lidt mere øvelse i det talte univers :-D Så der øver jeg mig også :-D 

Lots of love