Jeg ser det i mig selv og jeg ser det i verden i denne tid. Prioriteringer, fokus, tilvalg og fravalg af både mennesker, tanker og overbevisninger.
Hvad harmonerer virkeligt med dit indre?
Det er tid til at kigge rygsækken igennem, og finde ud af hvad du virkelig ønsker at rejse videre med!
Hvor hårdt kæmper du for at holde fast på det der var?
Hvor meget kræver du at andre skal gå foran for at vise vejen, i stedet for at turde tage skridtet, løfte banneret og gå den vej dit hjerte kalder på?
Ordet ”giv slip” klinger i luften – ikke bare for mig selv, men for rigtig mange af os.. At turde give slip på alt det vi troede der definerede os. At give slip på andre menneskers meninger om hvad der er det rette for os. At give slip på behovet for at se op til andre og forvente at de skal gå foran. At give slip på den falske tryghed i at vores verden er som den ”plejer”, og turde tilvælge den vej der banker i vores hjerte. At turde gå vejen uanset om det virker som om verden falder sammen rundt omkring os
At vælge at mærke længslen i hjertet, lytte til den og HANDLE på den
At vælge at være den forandring vi ønsker at se i verden – ikke kun vente på at det skal ske, at andre sørger for det, så vi kan lide at være her, men at aktivt skabe det. Dag for dag, ord for ord, skridt for skridt – i det vi siger (både tankemæssigt, verbalt og skriftligt) og ikke mindst i det vi gør
Det er så uendelig let blot at følge strømmen af massen af mennesker omkring os, ikke at skulle gøre noget der kræver noget af os.. Ikke at skulle forholde sig til alle de mange spørgsmål og problematikker..
Men hvad er det vi flyder med? Giver det virkelig lethed i vores liv at flyde med majoriteten? Eller giver det lethed at følge hjertes og kærlighedens vej?
Der findes ikke noget enkelt svar. Vi må hver især finde sandheden inde i os selv. Vi må hver især turde tage skridtet ud i det liv der for os føles ”let”.. Ikke fordi det føles let til at starte med, men det liv hvor vi kan stå inde for det vi gør, hvor vi i renhed og ægthed kan sige ja til at vi er tro mod os selv. Det er en lethed der føles i hjertet, selv om vejen måske er snørklet og kræver til- og fravalg der kan gøre ondt
Og hvis du ikke selv kan finde vejen, så bed om hjælp Der findes så mange dejlige mennesker derude, der allerede går vejen. Hjælp os med at hjælpe dig og verdenen, så vi sammen kan skabe den verden der giver mest lethed og glæde og kærlighed for dig, og for os alle sammen For hvert lys tæller, summen af hjerter der er tændt tæller
SÅ meget fantastisk kærlighed ud til dig der læser med her
Jeg elsker dig